fredag den 9. december 2016

Facebook og sagsbehandling.

Kan man bruge Facebook i sagsbehandlingen? Det korte svar er nej. Det lange svar er som følger.

I går så jeg et eksempel på, at en borger var blevet kontaktet af sin sagsbehandler, som havde set borgeren havde bagt og derfor sagde, at hun godt kunne udnytte de ressourcer i sin praktik, som derfor blev øget med 4 timer om ugen. Med det - store - forbehold, at jeg ikke har hørt eller set en kommentar fra pågældende sagsbehandler, og naturligvis heller ikke forventer det, lyder det så tudetosset som noget overhovedet kan være.
Man har naturligvis, også som kontanthjælpsmodtager, lov til at bage. Punktum. Betyder det at man har en arbejdsevne der ikke søges udnyttet. Nej, det gør det ikke nødvendigvis. Man har, selvom man er syg/har omfattende skånehensyn, ret til at kunne føre et liv udover hvad der kræves på arbejdsmarkedet. Dvs man har ret til at have et privatliv. Man kan ikke som sagsbehandler se et opslag på Facebook, hvor en borger skriver hun har bagt kager, og ud fra det ene opslag vide hvilke omkostninger det havde for borgeren. Måske havde hun så mange smerter i sin arm bagefter, at hun måtte tage ekstra smertestillende. Måske blev hun psykisk udmattet, da hun havde skullet koncentrere sig i længere tid, eller måske havde det ingen konsekvenser. Pointen er, at det kan vi ikke vide og derfor er det helt håbløst, at lave en socialfaglig vurdering på baggrund af sådan et opslag.

Som hovedregel bør man, efter min bedste overbevisning, ikke bruge Facebook i sin sagsbehandling. Det er en uskik at tjekke ens borgere på sociale medier, med mindre der foreligger vægtige grunde dertil. Det kommer jeg ind på lidt senere.
Mennesker vil for det meste fremstille sig bedre på sociale medier end virkeligheden nødvendigvis er. Hvis man er mor, vil man gerne fremvise det nødvendige overskud til sine børn, så ens omverden måske ikke bliver klar over hvor stor en kamp det er, at få hverdagen til at hænge sammen. Er man ung mand med fx psykiske vanskeligheder, vil man stadig gerne virke tjekket på FB, så ens gamle klassekammerater ikke kan se, at man så godt som aldrig kommer uden for en dør. Det er blot nogle eksempler på hvor problematisk det kan være, at tage opdateringer på sociale medier for pålydende, specielt i en professionel sammenhæng. Jeg har det også sådan i min praksis, at hvis jeg vil vide noget, så spørger jeg borgeren. Nøgleordet her er tillid.

Der kan dog være enkelte konkrete tilfælde hvor det kan være relevant at kigge på de sociale medier. Det er fx når vi får en anmeldelse om socialt bedrageri i svær grad og/eller sort arbejde. Jeg har personligt oplevet tilfælde hvor borgere på kontanthjælp, brugte Facebook til at udbyde deres arbejdskraft sort - disse tilfælde er meget veldokumenterede og naturligvis taget hånd om af relevante myndigheder. Der har også været enkelte andre tilfælde, hvor vi er blevet gjort opmærksom på bedrageri i meget svær grad, men af frygt for at de nærmere omstændigheder vil kunne identificere de involverede, vil jeg ikke komme nærmere ind på dem her.

Det kan ikke pointeres kraftigt nok, at de få tilfælde jeg nævner i forrige afsnit, absolut hører til undtagelserne og, at vi ikke er gået ind på de pågældendes sider af egen drift. Der er ikke en decideret politik omkring det på min arbejdsplads, men det er ildeset og ikke noget der bruges i vores daglige arbejde.

Man skal som borger gøre sig klart, at så længe man har en offentlig profil, kan alle se alle de opslag man laver. Det er ikke en opfordring til, at man skal beskytte sig med private profiler - det må man sørme selv om. Man bør dog vide, at det ikke er forbudt for hverken kommuner, forsikringsselskaber, skat og hvad man ellers har af private og offentlige aktører, at være med på en kigger.

Det er en af bagsiderne ved de sociale medier. Vi skal som fagprofessionelle være særligt opmærksomme på de dilemmaer det indebærer, således borgernes privatliv beskyttes og der ikke tages vilkårlige, uprofessionelle beslutninger på en etisk anløben baggrund.

6 kommentarer:

  1. Korrekt Peter. Jeg arbejder for sagsbehandlere som både bruger og misbruger FB. Jeg ser desværre også tit i SDP-sager at tillid er ikke-eksisterende fra sagsbehandlers side og så er der ikke noget at sige til at borgeren mister tilliden til "systemet". Men rart at se at der findes socialrådgivere der har din holdning.

    SvarSlet
  2. Offentlige instanser har rent faktisk slet ikke adgang til de indlæg, borgerne lægger op på FB. Disse kan kun ses af "enkeltpersoner" – dvs. privatpersoner, der har en FB-profil. Hvis disse privatpersoner, der er ansat i kommune eller stat "kigger med" på borgernes FB-indlæg, er det rent faktisk ikke lovligt at bruge disse informationer i en evt. sagsbehandling.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar. Se nedenstående kommentar fra Peter Hansen ang. lovligheden, eller se mit nyeste indlæg om samme emne "Facebook og sagsbehandling part II".

      Slet
  3. http://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/2011-15-1/

    Folketingets Ombudsmand

    "Myndigheder må bruge oplysninger fra åbne Facebook-profiler"

    MVH

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar. Jeg har netop skrevet et indlæg om lovligheden.
      Mvh Peter

      Slet