Den mørke side

Egentlig er jeg i gang med et længere indlæg, hvor jeg har fokus på den gode historie. Tro det eller lad være, dem findes der faktisk en del af. Jeg faldt dog over dette indlæg af Anna Mee Allerslev, Beskæftigelsesborgmester i Københavns kommune, der har fokus på en af de værste sider ved mit job og mit fag - verbal og fysisk vold.
http://puls.politiko.dk/brug-doermaatten-uden-for-jobcenteret/

Så der ikke kan være tvivl - det er ALDRIG i orden at udøve vold mod andre. Derfor kan det ryste mig, at jeg flere steder i dag, fx på Facebook, har set massevis af mennesker forsvare de borgere der udøver vold mod offentligt ansatte, specifikt mod jobcenter ansatte. Vi bliver beskyldt for at lyve (old news), handle i modstrid af lovgivning (endnu mere old news) og være en sadistisk, amoralsk flok mennesker der nok ikke fortjener bedre.

Jeg kan sagtens forstå folk er pressede. Der har været mange reformer, der hver for sig presser udsatte borgere. Det er blevet svært, ikke umuligt, at få en førtidspension og kontanthjælpsloftet betyder mange menneskers økonomiske situation har ændret sig. Det er bare ikke undskyldninger, det er forklaringer. I min dagligdag oplever mine kolleger og jeg et stigende antal af trusler og tilsvininger. Vi bruger vagter til langt flere samtaler end for bare 1 år siden, og de fysiske sikkerhedsforanstaltninger er blevet optimeret det seneste år. Det er bare for nemt, at sige det udelukkende handler om det økonomiske pres borgerne er udsat for. Det vi også oplever i vores dagligdag, er misbrugere der ikke er i behandling. Det er psykisk syge der ikke er i behandling og det er psykisk syge misbrugere der, selvfølgelig, heller ikke er i behandling. Det er marginaliserede mennesker der oplever de ikke får hjælp nogle steder, og ofte er det på jobcentret de reagerer for det er her, vi skal have kontakt med dem. Vi skal have samtaler, vi skal prøve at hjælpe dem med at banke døren ind til behandlingssystemet, vi skal hjælpe dem med at prøve at finde rundt i hvor det er de kan søge bostøtte, alt imens vi skal forsøge med en beskæftigelsesrettet indsats (tro mig, det er med meget små skridt), indtil det er veldokumenteret hvorvidt de overhovedet har en arbejdsevne. Vi kan ikke sige "du er ikke i vores målgruppe" eller "vi kan ikke behandle dig så længe du har et aktivt misbrug". Vi er det sted de skal have kontakt til.

Samtidig oplever vi gang på gang politikere, der frasiger sig ansvaret for deres egne reformer. Kære venner, hvis skidtet ikke virker efter hensigten, så lav det om - i har magten til det. Men lad være med at sige det er os der forvalter efter forgodtbefindende. Det medvirker til, at det for nogle er okay at afreagere på os. De borgere der "brænder af" har sjældent den helt store evne til, at reflektere over hvad det er der sker på det politiske niveau, og de handler ud fra hvad de føler her og nu. For nogle er det blevet helt legitimt, at svine os og beskylde os for alt muligt mellem himmel og jord.

Brug de klagemuligheder der er. Tag bisiddere med. Optag samtalerne i det åbne. Få journalnotater udleveret inden du går fra samtalen. Bed om aktindsigt. Vi vil gerne gøre vores arbejde ordentligt og med tillid til jer. Så lad os hjælpe hinanden til det, uden at det skal være med trusler og tilsvining som samarbejdspart.